FAQ - Almindelige Spørgsmål om Ballerine perlespiral
I vores FAQ finder du svar på spørgsmål, vi ofte får vedrørende Ballerine perlespiral. Oplysningerne nedenfor erstatter ikke indlægssedlen. Der finder du vigtige oplysninger om, hvad du har brug for at vide, når du bruger Ballerine, herunder hvornår den ikke kan/skal anvendes, og hvilke bivirkninger der kan forekomme.
Ballerine er et moderne, hormonfrit præventionsmiddel, der er effektiv i op til 5 år. Ballerine fungerer ligesom traditionelle spiraler og beskytter mod uønsket graviditet lokalt – inde i livmoderen. Den præventive effekt stammer hovedsagelig fra spiralens kobberperler.
Takket være den unikke form og det fleksible materiale former Ballerine sig efter din livmoder og minimerer risikoen for skader og irritation. Det fleksible materiale er formet som en ramme, der er fremstillet af nitinol og beklædt med polymer. Derefter er der trukket flere kobberperler på rammen. Når Ballerine® placeres i livmoderen, kan den derfor udvikle sin tredimensionelle kugleform.
Perlespiralen Ballerine beskytter mod uønsket graviditet med over 99% sikkerhed. Det vil sige, at færre end 1 ud af 100 kvinder bliver gravide i løbet af et år. Det er en af de mest effektive præventionsmidler, der er tilgængelige. Intet prævention er dog 100% effektivt, og der er altid en lille risiko for graviditet uanset hvilket præventionsmiddel man vælger.
Når Ballerine® er lagt op i din livmoder, udskiller den en lille mængde kobberioner, der giver en langtidsvirkende beskyttelse mod uønsket graviditet.
Beskyttelsen er effektiv i op til fem år.
Kobberionerne i spiralen virker ved at:
- forstyrre befrugtningsprocessen i livmoderen
- begrænse sædcellernes bevægelse
- forhindrer sædceller i at befrugte ægget
- forhindre ægget i at sætte sig fast (implanteres) i livmoderen
Når Ballerine® er lagt oHverken du eller din partner mærker Ballerine® under samleje, når den er placeret korrekt. Sommetider kan du mærke udtagningstrådene, som sidder lige uden for livmoderhalsen. Hvis det generer dig eller din partner, kan du tale med din læge om at få trådene afkortet.
Årsagen til, at du ikke føler Ballerine, er fordi det er i livmoderen og ikke i skeden:p i din livmoder, udskiller den en lille mængde kobberioner, der giver en langtidsvirkende beskyttelse mod uønsket graviditet.
Ballerine sættes op i din livmoder hos egen læge eller ved gynækolog. Lægen undersøger dig først for at finde livmoderens placering. Efter måling af din livmoders længde føres Ballerine ind gennem et smalt indføringshylster, der indeholder selve perlespiralen. Hvis du aldrig har været gravid, kan det være en god ide at påføre lidt smertestillende gel inden indføringshylsteret indsættes.
Indføringshylsteret fjernes derefter, og perlespiralen bliver i din livmoder, hvor den lægger sig til rette og begynder at virke med det samme. Din læge vil indimellem foretage en ultralydsundersøgelse lige efter opsætningen for at se, om Ballerine sidder rigtigt. Andre gange bookes en ny tid til kontrol af spiralens placering ca en måned efter opsætningen. Derefter anbefales regelmæssige kontrolbesøg hos din læge en gang om året.
Det bedste tidspunkt for opsætning af Ballerine er i de sidste dage af din menstruation, hvor livmoderhalsen er mest åben, og risikoen for at være gravid ved opsætning er mindst.
Ballerine kan opsættes i forbindelse med fjernelse af din nuværende spiral.
Opsætning af Ballerine® behøver ikke at gøre ondt, men kan gøre det, hvis livmoderhalsen er meget snæver. Lige efter opsætning kan man opleve menstruationslignende smerter. Smerterne aftager som regel hurtigt og hvis ikke, skal du straks tage kontakt til din læge. I forbindelse med opsætningen oplever nogle kvinder kortvarigt følelsen af at de er ved at besvime. Dette er ikke enestående for Ballerine® men kan også opleves i forbindelse med anlæggelse af traditionelle spiraler.
Sammenligning mellem indsætningsrør med forskellige spiraler:
Der kan være forskellige muligheder for smertelindring. Spørg læge eller gynækolog, hvad de tilbyder på deres klinik.
Book en tid til udtagning hos den klinik der har opsat din spiral og som har fået træning i at at anlægge og udtage Ballerine®. Hvis du i mellemtiden er flyttet kan du på Ballerine-kortet se, hvilke danske klinikker der er blevet oplært i dette.
Efter opsætning af Ballerine® kan du opleve at menstruationen bliver lidt kraftigere og længere, og der kan forekomme pletblødninger. Disse bivirkninger aftager som regel efter 3 måneder, når din livmoder har vænnet sig til perlespiralen.
Ballerine® kan helt eller delvist udstødes af livmoderen, dette kaldes udstødning og sker hos 3-4%. Unge kvinder (under 20 år) eller kvinder, der aldrig har været gravide, har en lidt højere risiko for udstødning. Hvis spiralen udstødes af livmoderen, er du ikke længere beskyttet mod graviditet.
Ved opsætning er der en lille risiko for, at spiralen perforerer livmodervæggen. Dette er kun en risiko under selve opsætningen. Det er en sjælden komplikation og sker ved 6 ud af 10.000 indsætninger. I tilfælde af perforation kan operation være nødvendig.
Tal med din læge, hvis du har spørgsmål om bivirkninger eller komplikationer, og læs indlægssedlen omhyggeligt for at få flere oplysninger.
Du bør ikke bruge Ballerine®, hvis du:
- har mistanke om, at du er gravid
- har en unormalt formet livmoder
- har en underlivsbetændelse, der kaldes PID
- har høj risiko for at blive smittet med en seksuelt overført sygdom (f.eks. hvis du skifter partner ofte, eller hvis din partner skifter partner ofte). Kondomer anbefales i så fald, fordi spiraler ikke beskytter mod seksuelt overførte sygdomme
- har haft en infektion i livmoderen inden for de seneste tre måneder efter enten graviditet eller abort
- har kræft i livmoder eller livmoderhals
- bløder fra skeden af ukendt årsag
- har eller har haft en infektion i livmoderhalsen
- har Wilsons sygdom
- er allergisk mod nogle af de materialer, der findes i Ballerine®
- allerede har en spiral i din livmoder
Ballerine perlespiral er hormonfri og påvirker ikke ægløsningen og du har menstruation som normalt. Efter opsætning af Ballerine kan menstruationen blive kraftigere og længere, og der kan også forekomme pletblødninger. Disse bivirkninger aftager som regel efter ca 3 måneder, når din livmoder har vænnet sig til spiralen.
Ja, du kan godt bruge menstruationskop eller tamponer med Ballerine, men risikoen for udstødning er lidt større, hovedsageligt ved brug af menstruationskop.
Den teoretiske risiko går på at man ved udtagning af menstruationskoppen får fat i fjernelsestrådene, og derved trækker spiralen med ned eller trækker den helt ud. Vær derfor ekstra forsigtig, når du tager menstruationskoppen ud, så du ikke får fat i trådene. For at reducere risikoen for dette skal du fortælle din læge, at du bruger en menstruationskop, så kan lægen klippe trådene lidt kortere og på den måde reducere risikoen.
Du bliver frugtbar igen straks efter at Ballerine er fjernet.
Hovedforskellen er, at traditionelle spiraler er T-formede, hvor Ballerine er formet som en tredimensionel, fleksibel lille kugle, der kan tilpasse sig livmoderen. Takket være dette ses det, at bivirkninger som smerter, kramper, blødninger og perforationer er reduceret sammenlignet med traditionelle T-formede spiraler.
En anden væsentlig forskel er, at Ballerine har et mindre indsætningshylster, hvilket giver færre smerter i forbindelse med opsætningen og gør dem lettere at opsætte.
Ballerine har et indsætningshylster, der er 3,2 mm i diameter hvor andre spiraler er et sted mellem 3,65 og 4,8 mm i diameter.
Mængden af kobber, der udskilles fra perlerne i Ballerine, er minimal, det handler om et par mikrogram om dagen. Det anbefalede daglige indtag af kobber er 2 milligram om dagen. (2 milligram = 2.000 mikrogram)
Man har gennem undersøgelser ikke kunne påvise en forskel i mængden af kobber i blodet hos kvinder med og uden kobberspraler.
Der er dog mennesker, der er allergiske overfor kobber, men det er meget sjældent. Cirka 1 ud af 200.000 mennesker har denne type allergi, og i Ballerine er det medicinsk kobber, hvilket betyder, at risikoen for allergisk reaktion er endnu lavere end med den kobber, som du dagligt kommer i kontakt med.
T-formede spiraler er alle lavet af plastikskeletter, hvilket kan være godt, fordi det er billigt at fremstille og relativt holdbart. Det er dog ikke særlig fleksibelt eller tilpasningsdygtigt, hvorfor Ballerine har valgt at gå en anden vej. Valget faldt på nitinol, der bl.a. bruges i sundhedsvæsenet til stents (hjerteoperationer osv.) og andre avancerede anvendelsesområder, hvor fleksibilitet og holdbarhed er vigtig. Dette materiale gør at Ballerine er let at indsætte i livmoderen, men det vil altid vende tilbage til sin oprindelige kugleform og tilpasse sig livmoderen.
Nitinol er et metal, der er en blanding af titanium og nikkel, som derefter dækkes med polymer (plast) for ikke at udskille metaller. Antallet af rapporterede bivirkninger på grund af allergi er i alt 0,05%.
Hvis du har en allergi over for nikkel, bør du ikke bruge Ballerine. Kontakt din læge.
Ballerine er også velegnet til kvinder der ikke har været gravide eller født.